ComputerViews: Der er sket en solid opblomstring i antallet af hacker-angreb, der er baseret på etiske principper eller som har politiske motiver.
Sony Playstation-miljøet er det oplagte eksempel. Her blev 77 millioner brugere af Sonys Netværk kompromitteret.
Hele affæren opstod, da Sony truede med sagsanlæg mod personer, som offentliggjorde information om, hvordan man kunne omgå kopibeskyttelsen på Playstation.
Det var der mange, som blev vrede over, hvilket udmøntede sig i, at man via hacker-angreb udstillede Sony som en virksomhed, der ikke har kontrol over sikkerheden og derved opfører sig uansvarligt overfor brugerne.
Og det har været en dyr omgang for spilgiganten.
En gruppe følte sig krænket af en stor global virksomhed og slog igen med de forhåndenværende it-våben, kaldet hacktivisme.
En anden stor sag ser ud til at være under opsejling. Hacker-grupper har nemlig udtalt, at de har fået adgang til følsomme informationer på hele Englands befolkning.
Udtalelser som eksperterne ikke kan forkaste.
På hit-listen står også angreb mod PBS, Fox, FBI, CIA samt den amerikanske regering.
Militant hacktivisme skyldes WikiLeaks
De seneste angreb drives af sammenslutninger med en fundamentalistisk tilgang til databehandling og et krav om, at globale virksomheder skal opføre sig etisk korrekt - altså på den måde, som hackerne ønsker.
De mest kendte er Anonymous og LulzSec, som er hacker-grupper, der er afledt af denne filosofi.
Den tidligere omtalte aktion med hackede informationer om Engelske statsborgere er angivelig et projekt mellem de to grupper kaldet "AntiSec".
Tonen fra disse grupper er meget militant og aggressiv, og der er mange, både personer, virksomheder og regeringer, som står for skud, hvis man skal tro de videoer, som medlemmerne har lagt på YouTube.
Opblomstringen af disse sager er kommet i kølvandet på den massive pressedækning, som WikiLeaks har fået i forbindelse med offentliggørelse af dokumenter, der afslører, hvad der egentlig er sket bag kulisserne i regeringer eller virksomheder.
Mange hacktivister har ment, at WikiLeaks har gjort det rigtige med disse offentliggørelser.
WikiLeaks har været et forbillede
WikiLeaks benytter sig dog ikke af aktive angreb, som det er tilfældet med Anonymous eller LulzSec.
Her er man gået skridtet videre. De tilegner sig informationer og offentliggør (dele) af dem efterfølgende som et politisk/økonomisk statement.
Grupperne gør det, fordi de mener, der er behov for, at nogen tager affære overfor de virksomheder eller politikere. Det er primært Anonymous, som falder ind under denne kategori.
Dertil kommer fornøjelsen ved at udstille andre som inkompetente ved offentlig latterliggørelse af de selskaber, som ikke kan holde angrebene ude. Det er primært LulzSec, kan man læse i deres manifest, som ligger på nettet.
Det handler således også om street credit i hackermiljøet, hævn og den lille mands kamp mod systemet.
Det er ikke direkte kommerciel eller økonomisk motivation, der driver værket.
Modedille eller hverdag
Svaret på, om det er en modedille, eller om vi skal vænne os til, at utilfredse net-brugere tager sagen i egen hånd er: Begge dele.
Angrebene vil blomstre op i takt med, hvad der sker i samfundet. Mange kan sikkert huske de massive angreb efter Jyllands-Postens tegninger af Profeten Muhammed, der klingede af efter nogle uger.
De politiske aktioner vil kommer i bølge, mens hævntogterne er betinget af, hvilken retning hackernes sub-kultur bevæger sig.
Man kan trække en parallel tilbage til iLoveYou-ormen, som pressen dækkede verden over. I kølvandet på kærligheds-ormen kom der en flodbølge af andre virusskribenter, som ville opnå samme popularitet i miljøet. Malware har siden bevæget sig over i en mere økonomisk rettet kriminalitet.
En ting er dog sikker. Den måde som sikkerheden i vores it-systemer virker på kan brydes.
Derfor går det ikke, at virksomheder opbevarer CPR-numre, kreditkortnumre, navne og andre oplysninger i et almindeligt regneark.
Der skal krypteres ned i mindste celle.